Grundlæggende digital fotografering

Vi tilbyder et godt og grundigt kursus i digital fotografering. Mange har fået den klassiske erfaring at et godt kamera i sig selv ikke laver bedre billeder – det er primært op til fotografen at klare den del af processen. Kurset fokuserer ikke alene på de nye tekniske udfordringer ved digital fotografering men går også i dybden omkring selve motivet.

Kurset består af en brugbar teoretisk gennemgang af de helt grundlæggende kamera- og digital-teknikker og mange af disse vil du med grundig vejledning afprøve i praksis med dit eget digitale kamera. Kursuslokalet er fotografens værksted og atelier.

GRUNDLÆGGENDE DIGITAL FOTOGRAFERING

Kursets indhold

• DIGITAL KAMERATEKNIK
Teoretisk og praktisk gennemgang af grundlæggende digital kamerateknik ved brug af dit eget kamera. 
• FOTOGRAFERING
Primært praktiske fotoøvelser, f.eks. portræt, interiør/exteriør eller situationer. Fokus er på motiv, lys og målgruppe.
• EVALUERING
Du modtager grundig og konstruktiv kritik af dine fotooptagelser gennem hele kurset, fulgt af brugbare råd til bedre fotografier. 

Kursets emner

Kamera og objektiv, blænde og lukker, dybdeskarphed, automatik, autofokus, megapixels, ISO lysfølsomhed, WB hvidbalance, memorykort, portrætfoto, interiør- og eksteriørfoto, udvælgelse, indeksering, lagring, m.m.

Forudsætninger

Du behøver intet kendskab til eller erfaring med digital fotografering. Du skal blot have lysten til at lære fototeknik. Det er et krav, at du selv medbringer et digitalkamera, og det er bedst, hvis kameraet er dit eget. Kurset kræver ingen erfaring med Photoshop eller andre billedbehandlere.

Dit kamera

Du skal medbringe dit eget kamera på kurset, men der er nogle minimumskrav til dette. Et kæmpe spejlrefleks med masser af udstyr er ikke nødvendigt, men heller ingen hindring, for at deltage i kurset. Dit kamera skal minimum være et “avanceret lommekamera”, helst med mulighed for hel eller delvis manuel kontrol. Og nej.. din kamera-mobil er ikke “et avanceret lommekamera”. Det er en telefon! Er du i tvivl om dit kameras egnethed, så kontakt mig gerne.

Læs mere om fotokursus her