Lær at fotografere dine produkter på en let enkel og forståelig måde. Dette kursus er specielt sammensat til medarbejdere i små og store netbutikker der selv skal fotografere produkter men kurset er naturligvis aktuelt for alle der vil lære produktfotografering fra bunden. Du bliver selvfølgelig ikke hotshot reklamefotograf på 2 dage men du vil lære hvordan du selv fremstiller skarpe klare og farvekorrekte billeder så enkelt og billigt som muligt.

Kursuslokalet er fotografens værksted og fotostudie centralt i Jylland får en grundig teoretisk gennemgang af de væsentligste tekniske faktorer omkring produktfoto og det hele skal du afprøve med praktisk fotografering. Og du er mere end velkommen til at medbringe dine egne produkter.

Se professionelle produktfotos her

produktfoto

Kursets indhold

• LYSSÆTNING OG UDSTYR
Grundlæggende teknisk gennemgang af lamper, kamerateknik og grej til brug for produktfoto. Underbygget af praktisk fotografering. 
• FOTOGRAFERING MED FAST LYS
Fordele og ulemper ved lyssætning med fast lys, f.eks. halogen eller dagslys.
• FOTOGRAFERING MED FLASH
Fordele og ulemper ved lyssætning med flashlys fra professionelle studielamper.

Kursets emner

Grundlæggende kamerateknik, lamper og grej, lyssætning, baggrund, fokus og dybdeskarphed, kalibrering af hvidbalance, enkel optimering i Photoshop via RAW, fast lys, flash lys, m.m. 

Forudsætninger

Du behøver intet kendskab til eller erfaring med digital fotografering. Men du skal have lyst til at lære fototeknik. Det er et krav, at du selv medbringer et digitalkamera, og det er bedst, hvis kameraet er dit eget. Kurset kræver ingen erfaring med Photoshop eller andre billedbehandlere.

Dit kamera

For at du kan gennemføre alle de praktiske øvelser i fotostudiet, skal dit kamera kunne betjenes manuelt. Dvs. at du selv kan kontrollere blænde, lukkertid og hvidbalance. Stort set alle spejlreflekskameraer kan betjenes manuelt (program “M”), og mange af de bedre lommekameraer kan også. Hvis du er i tvivl om dit kameras egnethed til produktfoto, så kontakt mig gerne.